Hvem er jeg?
Hej, jeg er Karina.
Københavner, merch-entusiast og hende der laver alt det merch du ser her.
Efter nogle år i pladebutik begyndte jeg i starten af 00’erne at arbejde med artister og bands på et pladeselskab. Som promoter og senere manager gik der ikke længe før jeg opdagede noget:
Meget merch var dyrt, ret standard og lavet på autopilot.
Så jeg begyndte at gøre det på min egen måde.
I dag hjælper jeg artister, brands, virksomheder og events med at lave merch, der føles lidt federe, mere gennemtænkt og mindre “bare et logo på brystet”.
Fra simple løsninger til skæve og farverige projekter med lidt mere kant. Jeg står for hele processen — fra idé og design til produktion og de detaljer, der gør forskellen på standard merch og noget, folk faktisk har lyst til at bruge.
Ved siden af I DO MERCH har jeg Shirt life — min egen lille legeplads for grafik, farver og random idéer. Her laver jeg det, jeg ikke kan lade være med at lave.
Jeg F***g elsker merch!
Shirts, hoodies, muleposer, caps, badges, stickers og alle de andre ting, der kan blive til god merch.
Nogle gange enkelt og skarpt. Andre gange skævt, lidt frækt og mere ud-af-boksen.
Det afhænger af projektet – og hvem merch’en er til.
Jeg laver merch til:
- artister og bands
- virksomheder
- events og festivaler
- kunstnere og kreative projekter
- NGO’er og velgørende organisationer
- kampagner og marketing
"Hvis du mangler hjælp til produktion af merchandise er Karina the way to go"
–Anders Linnet, FRANKIES
Fra idé til færdigt merch
Nogle kommer til mig med en færdig idé.
Andre kommer bare med en tanke om, at de gerne vil lave noget merch.
Begge dele fungerer fint.
Jeg hjælper typisk med:
- idé og retning
- design
- valg af produkter
- trykmetoder
- produktion
Så du ikke selv skal bruge tid på at finde ud af hvordan det hele hænger sammen.
Lidt mindre merch, lidt mere Karina
Når jeg ikke laver merch, er jeg helst i køkkenet med vin i glasset og i altandør-åben sommerstemning, mens en nu-disco playlist kører i baggrunden.
København om sommeren gør mig glad — lange aftener, festivaler, sjusser på bænke rundt i byen og den der følelse af, at ingen helt har travlt.
Til daglig har jeg en svaghed for grafiske shirts, underspillede statements og god [vinyl] lyd på et godt anlæg. Ikke noget Sonos-agtigt her.
Ellers er det Andalusien, wakeboard og fodbold i bur med pigerne hver uge — for sjov, siger vi. Jeg har et yndlingshold, der ikke spiller i hvidt. Jeg taler spansk (med en fra Cadiz hver anden uge), er gift med en kvinde fra Californien og whiskey sour går igen oftere end jeg vil indrømme.
Og så er jeg overraskende god til at lave sovs og dips.
[I spurgte ikke — men nu ved I det.]